Ekspedition Vestsahara - Bilen har fået frontfigur

Udskiftning af støddæmper og proviantering

På vores aftentur fik vi øje på en ørkenrotte. Vi var kun en meter fra den, men selvom vi prøvede at omringe og fange den, var den så hurtig, at den slap fra os. Vi ville ellers gerne have fanget og filmet den.

Det var en hyggelig aften ved bålet, hvor en lokal nomade tegnede et kort til Jonathan: vi skulle dreje ved det visne græs og den udtørrede brønd, men køre lige ud ved sandet osv… Så det var det, vi prøvede at køre efter i dag…

Vi stod tidligt op, spiste lidt knækbrød, og så satte vi ellers kursen væk fra alfavej. Det tog et par forsøg og er par gange spørg'en om vej. Men så fandt vi det rette hjulspor og kørte ud i ingenting – og der blev vi så de næste 7 timer… Vi kørte 148 km på 7 timer, så hastigheden var ikke ret høj… I starten var det ret sandet, og det gik rigtig fint, bortset fra en enkelt gang, hvor vi mødte en modkørende på vej op af bakke, og derfor var nødt til at stoppe – så sad vi fast. Det var heldigvis nemt at skubbe bilen baglæns fri, og så gik det fint det næste stykke – indtil vi nåede stenørkenen (hvilket vi ret hurtigt gjorde) Og derefter var det bare sten, sten og atter sten – i 6 timer blev vi bumpet rundt og det var umuligt at føre en samtale for larmen. Flere gange måtte vi ud og fjerne sten, og det gik ret hårdt ud over den stakkels bus: først røg varmeapparatet (der begyndte at dryppe vand ud under bilen) og til sidste røg begge støddæmpere. Derudover er bagskærmen ved at falde af… Men det lykkedes os at komme frem til Foum Zguid, hvor vi har indlogeret os på en campingplads. Lige ovre på den anden side er en mekaniker, og han kommer og kigger på bilen, for at se, hvad det vil koste at få skiftet støddæmperne. Varmeapparatet kan vi godt undvære – det dækker kun den bagerste ende af bussen, og vi har slet ikke brugt det (heller ikke på vej herned gennem Europa).

Vi venter nu på at mekanikeren kommer tilbage med en pris, men alle er godt trætte og sultne efter en hel dag på stenede veje og stort set uden mad. Så nu glæder vi os bare til at kunne gå ud og finde noget lokal mad at spise

Men alt har dog ikke været træls. Vi har set: Creamcoloured courser, Toplærke, Saville’s Bustard (en slags trappe). Vipstjert, tornhaleagame og stære.

Vi gik en morgentur, mens vi ventede på mekanikeren, der skulle komme og fikse bilen på campingpladsen. Vi fandt ingen levende dyr, men en del døde geder – den ene hængende i et træ! Et af kranierne var rimelig intakt og helt uden kød på, så det tog Emil med tilbage på pladsen som trofæ til bilen. Så nu er bilen pyntet med en dromedarknogle, en af de smadrede støddæmpere og et gedekranium.

Så snart mekanikeren var færdig med at skifte støddæmperne, kørte vi afsted i retning mod Ait ben Haddou – denne gang foregik kørslen på asfalterede veje, så det gik dejlig let og smertefrit.

Vi gjorde et kort holdt et stykke før Agdz og kiggede efter dyr. Her fandt vi Marokkansk tudse, latterfrø, diverse sommerfugle og græshopper, hvorefter vi kørte videre.

I Ourzazate provianterede vi i et rigtigt supermarked – og da vi igen havde sprunget frokosten over, blev der ud over pasta, havregryn osv købt en del kiks, slik, Chips og sodavand. Således tanket op med sukker kørte vi det sidste stykke til

Ait ben Haddou, hvor vi kiggede på flere forskellige campingpladser, men de var enten virkelig dyre eller virkelig ringe. Den sidste, vi fandt, var dog fin: her er pæne rigtige toiletter, ok brusere og en swimmingpool, der ikke er fuldstændig grøn og ulækker. I det hele taget virker reception, restaurant osv pæn og for en gangs skyld velholdt. Byen (og campingpladsen) ligger i en dal, der løber langs en flod, så der er ret grønt. Området er rimelig turistpræget, men i morgen vil vi gå lang tur langs floden og op i bjergene, hvor det skulle være muligt at finde ræv, tornhaleagame og slanger. Der skulle også være mange fugle i området.

Her lige inden det blev mørkt (hvilket det gør ved 17.30-18 tiden), gik vi en kort tur langs floden ind til byen. Det lykkedes Jonathan at springe over på et smalt sted ved floden, mens Eik derimod havnede i floden og blev meget våd…) Da vi kom op til byen, mødte vi en mand, der forklarede Emil vejen langs floden og op i bjergene – jeg har aldrig mødt en mand, der kommer i kontakt med alle mennesker på den måde, Emil gør!

På turen langs floden så vi en stork, muligvis spor efter blinde slanger, samt flere forskellige slags stenpikkere

Så nu glæder vi os til en hel dag i felten i morgen, hvor vi ikke skal køre bil, men bare vandre afsted og lede efter dyr – så håber vi bare, at vi finder nogle