Ekspedition Vestsahara - på vej mod M´Hamit

Ris, baked beans og cocktailpølser og lækre mænd

Emil skyper med TV2, hvorefter vi pakker sammen og kører mod M’Hamit. Lige uden for byen ser vi en del firben, men det lykkes ikke at fange nogle af dem.

Vi slår lejr i sandklitterne 10-15 km sydvest for M’Hamit. Her er rigtig mange spor af dyr. Men det eneste man kan se med det blotte øje er sølvfarvede myrer og fluer – masser af fluer. Efter en omgang lun pastasalat, tager vi sponsorbilleder til Outdoor Pro, og går lidt på opdagelse i sandklitterne – desværre uden at finde ret mange dyr. Vi ser både firben og skink, men de er lynhurtige, og det lykkes hverken at fange eller filme dem. Men vi prøver at sætte fælder lidt senere. Emil finder uglegylp, der indeholder blandt andet en musekæbe, men det er ikke til at sige, hvilken ugle, der er tale om. Til gengæld ser vi en fin hvidkronet stenpikker, der sidder på en væltet palmestamme og synger lige så sagte, og en hvidbrystet ravn flyver hen over os. 

Efter en eftermiddagspause med vandpibe, spil og læsning, går vi igen på opdagelse. Emil og jeg går mod et lavereliggende stykke, hvor vi ser mange spor og nogle firben, men det lykkes os ikke at fange dem. Vi sætter musefælder ud nu, de andre fælder sættes ud senere. 

Mændene går ud for at fælde en udgået palme, de vil bruge til brænde til aftenbålet. Vi har ellers samlet masser af småbrænde, men det vil forholdsvis hurtigt futte af. De kæmper en lang og sej kamp mod palmen med en lille sav, men endelig lykkes det.

Efter at palmen blev nedlagt, kom næste udfordring: at få den tilbage til lejren…

Aftensmaden blev et mærkelig sammensurium af diverse dåser mm (der var lidt ris tilbage, dertil lidt spaghetti, begge dele blandet sammen med baked beans og cocktail pølser). Maden blev igen indtaget rundt om bålet, denne gang sammen med en lokal nomade, der bor i nærheden og som var blevet opmærksom på os i forbindelse med mændenes kamp mod palmen (og lige en bonusoplysning: palmen, som mændene brugte en time på at fælde og slæbe hertil, brænder virkelig dårligt!)

Efter maden går Emil og et par andre ud for at sætte fotofælder op. De ser en ørkenrotte, men når desværre ikke at fange den – de var kun en meter fra den, men den var lynhurtig. Måske har de fanget den på det store filmkamera, men det finder vi først ud af, når vi kommer hjem.