Ekspedition Vestsahara - Nu er vi for alvor igang

Dadler til overpris og en beduin med salgstrick i ærmet.

Campingpladsen ligger i en oase og i dag vil vi ud og se både oasen og ørkenen udenfor. Fra campingpladsen går vi langs muren i solen. Det er et slaraffenland for insekter, firben, skorpioner mm, men det eneste vi finder er Snyltehveps, edderkopper, skyggebille, viperine snog (juvenil).

Vi skal hele tiden passe på, for der ligger menneskelort mange steder langs og på stien og i murbrokkerne Vi finder dog ikke ret meget, og drejer fra ned i den tætte skov – den våde del af oasen. Her er meget pløret, og indimellem er det svært at komme frem – dels pga skoven, dels pga at det er virkelig glat i pløret. Ved vandløbet finder vi en Sumpskildpadde. Der er en daddelpalmer og tydelige marker, der er meget små og for nogles vedkommende meget tørre, andre meget plørede.

Vi fortsætter videre og kravler op af oasen mod en kæmpe slotsruin, der ligger i kanten af ørkenen (sten og flade klipper). Det er et meget tørt område fuldt af sten og murbrokker fra slottet, og det eneste vi finder her er slangeham, forskellige firben, fårekyllinger, sommerfugle, myrer. Men det er super flot!

Herefter vender vi tilbage til campingpladsen og spiser frokost, slapper af, fisker og vasker tøj. Senere skal vi en tur op til byen, og i aften vil Muhammed komme og lave mad til os – den traditionelle tagine.

12 katte omkring os til frokost! De er umulige at slippe af med. Pladsen vrimler med katte, og de er ekstremt nærgående. Vi skal hele tiden være efter dem, ellers hopper de ind i teltet (der ikke har bund på), op i bilen osv.

Lige efter vi har spist, kommer Muhammed med en stor tagine med lækker couscous… vi havde ikke regnet med at få mad fra ham førend i aften. Enten har vi misforstået ham, eller også bliver vi afkrævet en masse penge senere. Vi er lidt bekymrede for, om de senere kræver en masse penge for alle de søde ting, de gør for os… Da vi blev vist rundt i går, fik vi tilbudt at smage dadler – og derefter kunne vi ikke undslå os fra at købe en kasse til overpris. – en kasse som alle kattene på pladsen senere brød op og slikkede i, så alt måtte smides ud… Og vi vader rundt i dadler på pladsen – alle palmerne her er dadelpalmer

Nu er der blevet vasket tøj, og Emil er ved at blive guidet med hensyn til rute og andre fif af en af campingmændene – der er mange mænd på pladsen, som enten har en lille shop her eller bare hænger ud

Der ankommer andre til pladsen, som har været gennem ørkenen. Emil og Jonathan snakker med dem om ruten mm, og får nogle gode råd om, hvad der er smart, og hvad der ikke er smart.

Muhammed kommer med en tagine og ingredienserne, og Jonathan og jeg hjælper ham så godt vi kan, mens de andre rydder teltet og gør klar til at vi kan lave langbord derinde. Der er utrolig simpelt til tilberede maden. Mens det står og simrer over gasblusset, tager han os med op i sin shop. Alle går med, bortset fra Eik. Her giver han os turbaner på, især de to Jonathan-er ligner nu noget taget direkte ud fra Aladdin. Vi går tilbage til teltet, hvor mændene tænder op i vandpiben, de købte i går af en af de andre mænd på pladsen, og så sidder vi og hygger, mens vi venter på, at maden skal blive færdig. Muhammed kommer med 5 brød, og mens de kigger til maden, fortæller han Emil, at han har en god ven, der i over 20 år har levet af at tage turister med rundt i ørkenen. Han har en stor bil og kan hjælpe os med at lære at køre i sand, tage os hen til ubeboede steder osv. Det bliver aftalt, at han skal komme forbi (han er i nærheden), og efter at have spist en fantastisk lækker aftensmad sammen med de to marokkanske mænd, hvoraf campingfatter oprindelig er nomade og den anden beduin, bruger vi nu rigtig lang tid på at snakke og forhandle med beduinen. Han vil gerne tage os med på en lang tur gennem hele ørkenen i ti dage, men han vil have 2500 pr dag, og det er alt for dyrt. Det ender med at vi aftaler, han skal køre med os de første to dage, så vi har ham som sikkerhed, mens vi tester, hvad bilen kan holde til. Så kan han samtidig vise Emil nogle tricks mht at køre i ørkenen, og han kan tage os af en anden rute end den, vi selv havde tænkt. Vi ender på 3200 for de to dage. Spørgsmålet er, om de penge er givet godt ud, fordi han kan give os noget, vi ikke selv havde kunnet finde, eller om han er endnu en daddel (noget vi ikke har brug for, købt til overpris). Men om ikke andet, har vi da fået det ud af det, at han har peget en rute ud på kortet, som vil være god at følge… Vi aftaler at køre i overmorgen, så tøjet kan nå at tørre først, og så vi får mere tid til at udforske området her omkring.

Muhammed er rigtig sød. Han er meget smilende og imødekommende, og han kalder os familie – tætte venner = familie. Men hvor meget, der er ægte, og hvor meget, der er salgstrick, er måske svært at sige. Men han virker meget reel. Nu må vi se, vi har endnu ikke betalt for den mad, han har givet os, eller de tørklæder, han brugte til vores turbaner. Det skal vi selvfølgelig, så må vi se, hvilke priser vi havner på..