Bedsteforældre og børnebørns sjov i sommerferien

Simon

Nye, sjove og udfordrende Bedsteforældre-børnebørns-arrangementer i sommerferien. Naturama tilbyder specielle bedsteforældre-børnebørns-arrangementer sommerferien 2017. Det drejer sig om 3 dage, mandag, tirsdag og onsdag i uge 27, hvor der er mulighed for at bedsteforældre sammen med deres børnebørn kan gå på opdagelse på Naturama.

 

Efter samling går man i gang med dagens tema, som er henholdsvis vand, land og luft. I forbindelse med temaerne vil der være enkelte opgaver, som skal løses. Efter de 3 dage vil man få et Naturama diplom og en plakat.

Prisen er for alle 3 dage inklusiv entre, forplejning (frokost) og undervisning kr. 990. for voksne og kr. 450 for børn. Der er begrænset antal pladser på begge hold.

Aldersgruppe børnebørn: 7-12 år, der er begrænset pladser og tilmeldingsfrist er d. 30. juni. 2017.

Billetter til arrangementet kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Billetter kan bestilles/købes på billet.dk. Ydermere kan der bestilles billetter på tlf. 6221 0650/2488 6206 eller per mail; [email protected] Forudbetaling er nødvendig og kan foretages på kontonr. 0815 0000 617 261.

Overnatning
Ønsker man overnatning i forbindelse med arrangementet, oplys koden "Naturama" ved direkte henvendelse til Hotel Christiansminde tlf. 6221 9000.
Overnatning betales ved afrejse på hotellet.
Pris for 3 overnatninger med morgenmad i dobbelt-/familieværelse;
Voksne kr. 1.410 kr. og børn under 12 år 700 kr.

Program:
Mandag - Land-dag:
Kl. 10.00 Vi mødes på Naturama og får morgenkaffe/te/juice.

Kl. 10.30 Kom bag om kulissen med dyrepasseren

Kl. 12.00 Fælles frokost på Naturama

Kl. 13.00 Rundvisning på Naturama

Kl. 13.45 Tegn det sejeste dyr i udstillingen

Kl. 14.30 Tak for i dag.

Tirsdag - Vand-dag:

Kl. 10.00 Vi mødes på Naturama og får morgenkaffe/te/juice.

Kl. 10.30 Vi tager til stranden ved Hotel Christiansminde og kigger på dyr i vandet.

Udstyr: vandkikkerter, mini-haps, net og sigter, sørger Naturama for.
Medbring: gummistøvler og tøj efter vejrforholdene.

Kl. 12.30 Frokost på stranden.

Kl. 13.30 Hvordan ser en fisk ud inden i?

Kl. 14.30 Tak for i dag.

Onsdag - Luft-dag:

Kl. 10.00 Vi mødes på Naturama og får morgenkaffe/te/juice.

Kl. 10.30 Fugles fantastiske formåen. Fortællinger om fugle. Derefter ser vi på fjer og æg.

Kl. 12.00 Fælles frokost.

Kl. 13.00 Vi laver små forsøg, der viser klimaændringer. Vi undersøger hvor fantastisk naturen er til at tilpasse sig når klimaet ændrer sig.

Kl. 14.30 Fælles afslutning med uddeling af præmier.