Fascinerende insekter

sommerfuglDer findes en yderst fascinerende stor verden af insekter, og på Naturama kan du se, høre og opleve en stor del af dem. I Danmark er der fundet omkring 20.000 arter af insekter.

Insekter er leddyr, hvis krop er delt ind i 3 dele: hoved, bryst og bagkrop, og som er dækket af et hårdt, ydre skelet. Voksne dyr har 6 ben. Insekter ånder ved hjælp af fine kanaler, trachéer og har åndehuller på overfladen af kroppen, kaldet spirakler. Insekter varierer i længde fra ¼ mm til 30 cm. Larverne kan være meget forskellige i udseende fra de voksne.

Insekter har stor tilpasningsevne, og mange arter kan flyve. De har en stor frugtbarhed og kort generationstid. De spiller en meget stor rolle i naturens husholdning, som planteædere, rovdyr, snyltere og ådselsædere. I juli kan man høre spændende historier om insekter på Naturama.

80% af alle kendte dyrearter i verden er insekter! De besidder en utrolig rigdom af former og farver. I alt er der beskrevet mere end 1 million arter af insekter, men antallet af arter er måske i virkeligheden over 30 millioner!

På Naturama kan man også se verdens giftigste frø i sommerferien!!