Svendborg Zoologiske Museum

Fra drengedrøm til virkelighed

Harald Thomsen foran Svendborg Zoologiske MuseumHistorien om Svendborg Zoologiske Museum er historien om én mands glødende interesse i dyr og en samlermani, som blev til et nyskabende naturhistorisk museum, der stadig lever i nutidens Naturama. 2. juni 1935 trådte den 35-årige redaktør Harald Thomsen frem foran hovedindgangen til de nye museumsbygninger på Dronningemaen og bød Svendborgs borgere velkommen til byens nye turistattraktion, Svendborg Zoologiske Museum.

Som han stod der, foran museets karakteristiske ottekantede tårn i gule håndslebne mursten med sorte fremspringende bånd, kunne Harald Thomsen tænke tilbage på sin drengedrøm om at skabe et naturhistorisk museum. En drøm der opstod, da han som seksårig knægt i Hobro indledte sin samlerkarriere med en udstilling af konkylier, han havde fået af sin bedstemor.

Drømmen blev forvandlet til virkelighed over årene, hvor lønnen som journalist og senere redaktør gjorde det muligt for den fugleinteresserede Harald at skabe en enestående samling af udstoppede dyr. I 1928 var Harald Thomsen kommet til Svendborg i en stilling som lokalredaktør ved Fyns Venstreblad. Her blev han hurtigt en kendt, original, skikkelse i bylivet. Senere blev han redaktør ved Svendborg Avis, forløberen for Fyns Amts Avis.   

Harald Thomsen foran fuglemontre

Under en jagt i 1930 fik Harald Thomsen nys om en stor fuglesamling, som Greven på Egeskov havde opmagasineret ved Fjellebroen. I 1934 lykkedes det Harald Thomsen at købe fuglesamlingen af Grev Ahlefeldt Laurvig, og denne samling supplerede hans egen, således at Harald Thomsen med ét slag fik en næsten komplet samling af danske fugle og æg. Nu kunne Thomsen realisere sin drøm, og et enstemmigt byråd i Svendborg bakkede op om ideen til Svendborg Zoologiske Museum og forærede Harald Thomsen byggegrunden og kautionerede for et lån til opførelsen.

Det var en stolt og lykkelig Harald Thomsen, som den junidag i 1935 kunne se Svendborgs borgmester Tønnesen klippe silkebåndet foran indgangen. Det var Harald Thomsens vision at gøre zoologien levende og interessant ved hele tiden at udvikle museet. I årene frem til sin død i 1969 udvidede Harald Thomsen gang på gang museets samling, der i begyndelsen også indeholdt levende dyr: slanger, fugle, fisk og en enkelt pingvin! Påfugle spankulerede stolte rundt på ejendommen, og senere blev der bygget et abehus, hvor bl.a. bavianen Lasse regerede. Men til sidst blev larmen fra dyrene for meget for naboerne, så Harald Thomsen måtte lukke abehuset. I dag syner museets første bygninger ikke af meget i forhold til det nye Naturama, men der er stadig noget af Thomsens ånd tilbage i den moderne måde, Naturama gør naturen levende på – det handler stadig om at gøre drøm til virkelighed.  

En ener med mange sider 

Harald Thomsen foran montreSvendborg Zoologiske Museum og Naturama er uløseligt forbundet med stifteren Harald Thomsens person. Men hvem var han, Harald Thomsen? Zoolog, samler, dyreven, handelsmand, redaktør, forfatter, maler er blot nogle af de titler, vi kan sætte på Harald Thomsen. Svendborg Zoologiske Museum står naturligvis som Thomsens største bedrift og eftermæle, men han skrev også over 700 noveller og flere kriminalromaner, ligesom hans arbejde som redaktør stadig huskes. Harald Thomsen var en ener, en original, i ordets bedste forstand. Hans arbejdsomhed var legendarisk. Iført brunt jakkesæt og plusfours, altid på jagt efter en ny genstand til sin samling og med et udpræget handelstalent og sparsommelighed var han en mand, der blev fortalt mange historier og anekdoter omkring.

Harald Thomsen fortalte også gerne selv anekdoter, f.eks. om dengang, lige efter museets åbning, en ung mand kom op ad havegangen til museet med en regnspove dinglende i hånden. Han havde skudt den på Sydfyn, og nu ville han sælge den til museumsmanden. ”Men du får den ikke under fem kr.”, sagde den unge jæger til Thomsen, ”for den må være sjælden.” Thomsen gav ham de fem kr., men ved havelågen vendte den unge mand sig om og sagde ”hvis jeg nu ikke selv havde forlangt de fem kr., havde du nok snydt mig.” ”Så havde du fået 50 kr.”, svarede Thomsen, for fuglen var en Ibis-han, som sjældent ses i Danmark. 

Den syngende pingvin 

Harald Thomsen skabte en imponerende samling af udstoppede danske dyr, men i museets tidligste år holdt han også levende dyr, og blandt dem havde han nogle særlige eksotiske venner. En af Harald Thomsens grundtanker med Svendborg Zoologiske Museum var at vise de udstillede dyr i naturlige omgivelser. Men i museets første år nøjedes han ikke med udstoppede dyr. Rundt omkring Svendborg Zoologiske Museum levede bl.a. aber og påfugle, mens der indenfor boede alligatorer og slanger. I museets første elleve år fulgte pingvinen Ping trofast Harald Thomsen. Ping, der var tam som en hund, blev i 1934 fanget ved Jegindø i Limfjorden, sandsynligvis undsluppet fra en passerende hvalfangerbåd. Den lille brillepingvin boede bag museet i et særligt indrettet hus. Harald Thomsen læste undertiden op i radioen, og her var Ping også med og gav prøver på sit sangtalent for åben mikrofon. 

Kvælerslangen

Harald Thomsen med kvælerslange

Et andet af Harald Thomsens kæledyr var en otte meter lang kvælerslange, som en overgang levede side om side med alligatorunger i et udstillingsrum, hvor Harald Thomsen også havde indrettet et stort akvarium med 15.000 liter vand. Hver dag tog Thomsen slangen ud og legede slangetæmmer i privatboligen. Engang mens Thomsen stod med kvælerslangen viklet omkring sig, trådte der pludselig en vildfaren museumsgæst ind i rummet. Slangen blev skræmt og reagerede ved at slynge sig sammen om Thomsen. Når en kvælerslange indleder dens aflivningsmanøvre, låses musklerne, så der gik flere timer før en forpustet Harald Thomsen kunne komme fri. Men karakteristisk for Thomsen, var hans sympati helt på slangens side. Hans eneste kommentar bagefter var: ”slangen kunne jo ikke gøre for, at manden var idiot!”