Besøg med børn
Entré
Børn og unge (0-17 år) har GRATIS entré.
Aktiviteter
Naturama er et naturteater, hvor dyr til vands, til lands og i luften er iscenesat med lyd, lys, flotte film og billeder. I kommer tæt på hvalskeletter, bjørne, elge, vildsvin, hundredvis af fugle og en kæmpe isbjørn.
Der er altid mange aktiviteter i weekender og ferier. I kan ro om kap med isbjørnen, løse sjove opgaver, klæde jer ud, tage med på rundvisning og opleve videnskabsteater for fuld udblæsning. I kan klø en ræv bag øret, give den lille bjørn et knus og røre ved forskellige skind og knogler. I udstillingen er der information om dyrene.
Læs mere om hvad vi tilbyder
Se kalenderen for det aktuelle program
Klap- og barnevogne
Via ramper og elevatorer kan I komme rundt i udstillingen med barnevogn eller klapvogn. Klapvogne udlånes gratis.
Garderobe
Jakker og tasker kan anbringes i garderoben på Vandniveau, kælderetagen. Der er også aflåste skabe, hvor der lægges 20 kr. i depositum. Større tasker skal opbevares i garderoben.
Pusle- og ammeplads
På Vandniveau er der indrettet pusleplads. På samme etage er der også et særligt område, hvor mor og barn kan sidde for at amme. I caféen kan i altid få varmet en flaske til de små.
Mad og drikke
Mad og drikkevarer kan købes i Naturamas café. Medbragt mad kan spises inde eller uden døre.
Rygning
Naturama er røgfrit område. Rygning er tilladt på terrasserne uden døre.